Der er 6 underpunkter, jf. nedenstående.
Visitation
På ElevKollegiet lægger vi altid høj vægt på en grundig og seriøs visitationsproces.
ElevKollegiet er et mindre sted, og en konsekvent respekt for målgruppeafgrænsningen er helt central, hvis vi skal tilbyde et trygt og befordrende udviklingsmiljø for beboerne - hvilket er en altid eksisterende faglig målsætning.
For at sikre dette, så er forstander og souschef, med hver deres faglige fundament, altid begge aktivt involverede i den enkelte visitationsproces. Medarbejderrepræsentanten og den samlede medarbejdergruppe inddrages og involveres ligeledes, når det skønnes relevant.
Vi tilstræber altid høj faglighed, grundighed kombineret med fleksibilitet i vores visitationsproces.'
Et eksempel på en typisk visitationsproces ser således ud:
- Telefonisk henvendelse fra kommunal myndighed, hvor målgruppebeskrivelse samt formål med opholdet kort vendes ift. den konkrete henvendelse. Hvis der her viser sig overordnede uoverenstemmelser mellem borgeren og målgruppeafgrænsningen, så afsluttes processen her. Hvis dette ikke er tilfældet så er næste skridt:
- Fremsendelse af relevante beskrivelser vedr. borgeren fra myndighed til ElevKollegiet.
- ElevKollegiet udformer en kognitiv sagsformulering ud fra den tilsendte visitationspapirer.
- På baggrund af den kognitive sagsformulering inviteres visiterende myndighed til et møde, hvor forskellige temaer uddybes, afklares og afstemmes mhp. at sikre, at borgeren matcher ElevKollegiet, og at ElevKollegiet matcher borgerens behov.
- Når det vurderes at være et match af såvel ElevKollegiet som visiterende myndighed, så inviteres der til et fælles møde, hvor ElevKollegiet, visiterende myndighed samt borgeren (og evt, andre betydningsfulde personer ønsket af borgeren) deltager.
- Hvis der på baggrund heraf vurderes af alle parter, at det er et match, så påbegyndes den deciderede indskrivningsproces.
- Der afholdes et indskrivningsmøde, hvor bl.a. indsatsformål, indsatsmål samt forventninger afstemmes.
Takster
Elevkollegiet er godkendt til at indskrive beboere efter både § 107 og § 76.
Taksten for § 76/§ 66 er 58.000 kr. pr. måned pr. 1.1.2019
Taksten for § 107 er 40.000 kr. pr. måned pr. 1.1.2019
Der kan være nogle helt særlige omstændigheder, der afstedkommer en midlertidig forhøjelse af taksten. Dette aftales altid med den kommunele sagsbehandler forud for indskrivning.
Regninger fremsendes fra Jysk Børneforsog/Fredehjems hovedkontor.
Beboerne dækker selv tøj, medicin, lommepenge og øvrige personlige fornødenheder
Beboerne betaler 3000 kr for kost og husleje pr. måned:
Kost 800 kr. og
Husleje 2200 kr.
Dette opkræves fra den visiterende kommune.
Iværksættelse af ekstraordinære foranstaltninger sker alene, når dette indgår som en del af handleplanen og når betalingsspørgsmålet forinden er afklaret.
Opholdskommune træffer afgørelser vedr. udgifter til skolegang og/eller uddannelse.
Beskrivelse af målgruppen
ElevKollegiet er godkendt som botilbud jf. § 107 i Serviceloven samt som opholdssted jf. § 66 stk 1, nr. 5 i Serviceloven. ElevKollegiets målgruppe har behov for et midlertidigt botilbud og eller efterværn (jf. § 76 SL) med udvidet støtte, vejledning og socialpædagogisk indsats; herunder botræning, jobtræning og social færdighedstræning.
Målgruppen omfatter unge voksne i alderen 17 -30 år, som kan have forskellige former for emotionelle, psykiske, sociale samt kognitive vanskeligheder, såfremt dette ikke udmønter sig i markant udadreagerende verbal eller fysisk adfærd. Derudover kan målgruppen have psykiatriske diagnoser, men de skal ved indskrivning være medicinsk velbehandlede eller være i et medicinsk udredningsforløb. Målgruppen kan endvidere have lettere misbrugsproblematikker, hvis dette ikke er hovedproblemstillingen.
Målgruppen er ved indskrivning oftest kendetegnet ved ikke at have været i stand til at honorere de krav, forventninger samt forpligtigelser, der stilles på det ordinære arbejdsmarked, traditionelle virksomhedspraktikker eller i uddannelsessystemet. Der vil oftest være behov for et mere intensivt, rummeligt samt individuelt tilrettelagt forløb, hvilket kan imødekommes i Elevkollegiets tilbud om intern beskæftigelse i vores værksted, køkken samt pedelfunktion. Formålet er herigennem at ruste den enkelte til på sigt at komme i ekstern praktik, uddannelse eller beskæftigelse.
Målgruppen er således kendetegnet ved at have behov for botræning i bredeste forstand, erhvervsafklaring i forhold til job, beskæftigelse eller uddannelse samt socialpædagogisk indsats af emotionelle, psykiske, sociale og eller kognitive vanskeligheder.
Indsatser
Serviceloven § 107 Indsatsen består af følgende ydelserMidlertidigt ophold (fx §§ 107, 109, 110, SUL § 141)Indsatsen vedrører følgende tilbudstyperMidlertidigt botilbud, § 107
Beskrivelse af indsatsen
§ 107: På Elevkollegiet arbejder vi med 3 hovedområder: jobtræning, botræning og social færdighedstræning. Vi tilbyder et §107 botilbud med udvidet støtte, vejledning og socialpædagogisk indsats, herunder bo-træning i bredeste forstand, jobtræning som omfatter støtte til eksterne virksomhedspraktikker/uddannelse/flexjob/ordinært arbejde eller aktivering i vores eget køkken eller værksted/pedelfunktion samt social færdighedstræning, herunder socialpædagogisk indsats og støtte ift. psykiske og sociale vanskeligheder.
Indsats - Efterværn jf. §76 stk. 3 nr. 1.
Serviceloven § 66, stk. 1, nr. 6
Indsatsen består af følgende ydelser
Anbringelse (§ 52)
Indsatsen vedrører følgende tilbudstyper
Socialpædagogisk opholdssted, § 66, stk. 1, nr. 6